Kåring

Forbesigtigelse & Kåring 


I DSAH Afdelingen for Shagya-, Anglo,- Sports,- og Hispanoarabere bliver der hvert år afholdt kåring for hopper og hingste samt bedømmelser af føl og ungheste.

Kåringen afholdes så hvidt muligt på skift i de 3 landsdele. Forbesigtigelse afholdes i den landsdel der er flest hingste tilmeldt.


Kåring 2020 afholdes 12. september på Skærbæk Ridecenter - læs mere på siden Kåring 2020.


Du har mulighed for at downloade al information ved at følge dette link (Download PDF).

Forbesigtigelse og kåring og består af 5 dele.


  1. Måling af hesten
  2. Mønstring på længde bane på hård bund
  3. Løsspring (obligatorisk for hingste/valgfrit for hopper)
  4. Mønstring på trekant og visning af galop på blød bund
  5. Ridning af hingste på 4 år og opefter

Bedømmelse ved mønstring - Mønstring på trekant- og længdebane.


Ved mønstring bedømmes hesten på 10 punkter:

  1. Type og kropsform
  2. Hoved og hals
  3. Skulder og manke
  4. Overlinie og bagpart
  5. Forlemmer
  6. Baglemmer
  7. Skridt
  8. Trav
  9. Galop
  10. Helhedsindtryk

Bedømmelse ved løsspring - Løsspringnings bane.


Ved løsspringning bedømmes hesten på 2 punkter:

  1. Teknik
  2. Kapacitet

Karakter.


Hesten tildeles karakter fra 1 til 10.

  • 10 Prima
  • 9  Særdeles godt
  • 8  Godt
  • 7  Ret godt (tilfredsstillende)
  • 6  Middel 
  • 5  Knap tilfredsstillende
  • 4  Ikke tilfredsstillende
  • 3  Manglende
  • 2  Dårlig
  • 1  Meget dårlig

Hvordan du mønstrer.


Formålet med mønstring er at præsentere hesten på en sådan måde, at den såvel på stedet som under bevægelse tager sig bedst muligt ud. 


Hesten skal være pålagt hovedtøj (arabisk showtrense er ikke godkendt til mønstring). 


Mønstreren skal være klædt diskret (hvide bukser og hvid skjorte eller forenings farvet bluse) og optræde diskret, så opmærksomheden kan koncentreres om hesten. Ridepisk kan evt. føres i venstre hånd. Unødig afstraffelse af hesten kan resultere i bortvisning. 


En hjælper for mønstreren udstyret med pisk er tilladt, men hjælperen skal optræde diskret. 


Mønstringen foregår på en trekantbane af passende størrelse (se billede ovenover af trekants bane)


Alle heste i klassen kommer ind på en gang og skridter rundt på hovslaget i katalog nr. orden på højre voldte så hesten er ud mod dommen.


Når dommeren har set alle heste forlader alle heste i klassen banen og den første hest i klassen kommer ind. 


Mønstreren fører hesten ind på banen i trav og placerer sig derefter så vidt muligt, at hesten kan vende den manfri side mod bedømmeren, 5-6 m fra denne og således, at heste - hvis terrænet skråner - kan stå højest med forbenene. 

Hesten skal stå åben mod bedømmeren, d.v.s., når den manfri side er venstresiden, have venstre forben længst fremme og venstre bagben skal ikke stå længere fremme end tåspidsen lodret under højre hoftehjørne. Hesten skal støtte naturligt på alle fire ben. Holdningen af hestens hoved og hals skal være naturlig. 


Når hesten er opstillet, træder mønstreren ud til siden og står skråt foran hestens venstre forben i ca. en arms afstand og med front mod hesten. 


Tøjlen holdes i venstre hånd og i passende afstand fra trenseringen, mindst ca. 30 cm. Hvis hesten er urolig, kan mønstreren forblive foran hesten med en tøjle i hver hånd. 


Ved fremføring af hesten i skridt fattes tøjlerne i højre hånd. Hestens skridt bør være rolig og naturlig, rent firtaktet og så jordvindende som muligt. Hesten bør bære sin hals naturligt og fremføres på en lige linje (de samtidige ben bør gå i samme spor). 

Alle vendinger gøres højre om, og så korte som muligt. Under vendinger holdes venstre hånd i højde med hestens venstre øje. 


Ved fremføring af hesten i trav, skal hesten snarest efter vendingen være i ren totaktet, og naturlig jordvindende trav.


Der stilles igen op foran dommeren og dommerne siger til når du må slippe hesten løs så galop kan vises. Brug tøjler med karabinhager så hesten nemt kan slippes og fanges igen.


Når hesten er fanget igen stilles der igen op for dommerne, dommerne siger til når du må forlade banen.


Når alle heste i klassen er mønstret kommer alle heste ind igen og skridter rundt på hovslaget i katalog nr. orden på højre voldte så hesten er ud mod dommen.


Dommerne vil nu oprangere hestene.

Kåring og resultat.

Hopper der kåres inddeles i 5 kategorier.

  • 9-10 = 1A
  • 8 = 1B
  • 7 = 2A
  • 5-6 =2B
  • 1-3 = Afvist
    • Hingste skal ved kåring opnå en helheds karakter på 8 eller derover får at få bedæknings tilladelse.


    • 3 års hingste opnår 2 års bedækningstilladelse inden de skal aflægge materialprøve eller rideresultater.


    • 4 års og ældre hingste opnår 1 års bedækningstilladelse inden de skal aflægge materialprøve eller rideresultater.


    • Ved bestået materialprøve eller rideresulteter er hingsten færdigkåret.


    • Mere om dette kan der læses om i vedtægterne for de forskellige racer.

    Medalje Kåring for i forvejen kårede hopper og hingste.


    Kårede hopper og hingste kan tildeles en medalje ved en særlig bedømmelsesform, som finder sted ved DSAH’s jubilæumskåringer hver femte år, 2017,

    2022, 2027 osv.


    Bedømmelsen er en åben bedømmelse fra 3 af bestyrelsen udvalgte dommere.


    Hestene bedømmes i:

    • Type
    • Hoved og hals
    • Krop
    • Lemmer
    • Bevægelse


    De 3 uafhængige dommere giver karakter fra 1-10 i hver af disciplin.Max sum pr. dommer er 50 point. Den samlede pointsum deles med tre.


    • Guldmedalje tildeles heste med 40-50 point
    • Sølvmedalje tildeles heste med 37,5-39,99 point
    • Bronzemedalje tildeles heste med 35,5-37,49 point

    DSAH - Afdelingen for

    Shagya- Anglo- Sports - Hispano Arabere

    Storegade 33 - 7200 Grindsted

    Tlf: 

    Mail: 

    Se Bestyrelse for yderligere kontakter.

    Copyright 2020 @Shagya-Anglo-arabere.  All Rights Reserved